​Arrangementer, pistolskydning for grupper

OBS: Vi holder lukket i den kolde periode december og januar.

Står du for at skulle arrangere et event i dit firma eller en polterabend, så vil et arrangement med pistolskydning være en sikker succes.

Vi tilbyder et spændende arrangement, som omfatter både pistolskydning og revolverskydning. Det hele kan afholdes som en spændende konkurrence.

OBS: Vi tager pt. op til maks. 12 deltagere.

Vi har fokus på, at arrangementet skal være underholdende, og at alle skal kunne være med og får en god og spændende oplevelse. Hvis I har særlige ønsker til jeres arrangement, tager vi meget gerne en snak med jer herom.

Minimumsalder er 16 år. Er man under 18 skal man være ledsaget af en voksen, som har ansvaret for en.

Vi har professionel instruktion og vejledning.

Vi har 100 % backup og support af hver enkelt deltager.

Et arrangement omfatter:

  • Klargøring, opstart og intro
  • Instruktion i sikkerhed og skydeteknik.
  • Skydning med kal. 0.22" pistol (afhænger af forholdene på dagen)
  • Skydning med kal. 0.38"S revolver.
  • Skydning med 9 mm pistol.
  • Resultatoptælling og afslutning (hvis det ønskes)
  • Information om dansk skydesport og muligheder for at dyrke sportsskydning, spørgsmål mv.

Et program tilpasses altid til vejrforholdene på dagen og gruppens antal og sammensætning.​ Afvigelser kan derfor forekomme.

Hvis det ønskes, kan vi afvikle hele arrangementet på engelsk

Varighed

I alt ca. 2 timer, heraf ca. 1/2 time til opstart og nedlukning.

Sikkerhed

Der må ikke være indtaget alkohol før arrangementet. Alle deltagere får udleveret høreværn og sikkerhedsbriller. Gravide frarådes at deltage i selve skydningen grundet det høje støjniveau, men kan sagtens være med som tilskuere.

​Priser

4800 kr. inkl. moms for de første 6 deltagere, Dernæst + 800 kr./deltager. Eksempel med 8 deltagere: 6400 kr. Alle priser er inklusiv moms.

Betaling

Generelt: MobilePay eller kontant på dagen ved start af arrangement. Dankort og kreditkort modtages ikke.

Større firmaer (AS'er): Som ovenfor, eller efterfølgende fakturering med betaling fakturadato + 15 dage. Ønskes anden frist, herunder særlig faktureringsinstruks, skal dette være aftalt før aftale om arrangement indgås. Alt afhængig af arrangements størrelse eller ønskede ydelser kan der kræves hel- eller delvis forudbetaling.

Praktiske forhold

Skydningen foregår udendørs hvis muligt (godt vejr), ellers fra skydehus (uopvarmet). Det blæser altid lidt mere på skyttecentret (tæt ved vandet). Medbring fornuftigt tøj og fodtøj til dagen. Efter arrangementet må alhohol ikke indtages på skyttecentrets område, medmindre der er givet særlig tilladelse hertil.

Bestilling

Start med at udfylde bestillingsformularen. Du vil herefter få en mail med bekræftelse på, at vi har modtaget din forespørgsel. Efter ca. 1 dag kan vi normalt sende dig en bekræftelse fra vores side med beskrivelse af pris og øvrige betingelser. Indholdet heraf bedes genbekræftet fra din/jeres side. Først herefter har vi en endelig aftale. Har du brug for senere at ændre eller aflyse, skal det blot gøres senest 2 hverdage før planlagt arrangementsstart. Der kan ikke bestilles til samme dag. Påregn normalt minimum 5 hverdage.

Bestilling af arrangement:​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

E-mail: kep@kep.dk   Mobil: 22 75 98 20